Sådan læser du energimærket på et vinkøleskab

Mærket på et vinskab ser ud som mærket på et køleskab, men det er sin egen udgave. EU-forordning 2019/2016 fastsætter, hvad der skal stå på det. For vinskabe er det en QR-kode, producentens navn og modelnavn, en skala fra A til G med skabets klasse markeret, forbruget i kilowatttimer om året, antallet af standardvinflasker, skabet kan rumme, og støjen i dB. Støjen er også sat i en støjklasse.

Det er altså otte oplysninger på et lille stykke papir. De tre, du faktisk skal bruge, er klassen, kWh om året og antallet af flasker. De to sidste er hurtigt læst, men den første er den, de fleste hænger fast i.

QR-koden fører til producentens datablad i EU's produktdatabase. Står der ikke noget mærke på skabet i butikken, så bed om databladet. Forhandlere skal kunne vise tallene, og det er lettere at sammenligne på papir end ved at læse en lang produkttekst.

Klasse A er det bedste og G det dårligste. Skalaen blev gjort om, så den igen går fra A til G uden plusser. Det betyder, at selv et godt vinskab ikke altid lander i toppen. På produktsiderne for de skabe, vi viser her, ligger de fleste i klasse E, F og G. Det gælder både små og store skabe.

Klassen er en rangordning blandt skabe af samme slags. Den siger noget om, hvor godt skabet køler i forhold til sin størrelse, men den siger ikke, hvad strømmen koster dig. Et stort skab i klasse F kan bruge mere strøm end et lille i klasse G, fordi det er større. Derfor er bogstavet kun et hjælpemiddel til at sortere. Når du står med to skabe, du allerede kan lide, er det kWh-tallet, der skal afgøre det.

Forbruget er målt over et år i et rum, hvor temperaturen er fastlagt til prøven. Tallet er derfor en sammenligning og ikke en garanti. Alligevel kommer du langt med det. Tabellen herunder viser syv skabe fra Vinkøleskabets produktsider. Sidste kolonne er forbruget delt med antal flasker, regnet ud som om skabet er fyldt.

Tabellen viser noget, mange overser. De små skabe bruger ikke meget strøm i alt, men de bruger meget pr. flaske. Det store skab med 126 flasker bruger i alt mere end de små, men omkring én kilowatttime pr. flaske om året. Den største gevinst får du af at fylde skabet, ikke af at vælge et bogstav.

Et skab på 79 kWh om året bruger knap 7 kWh om måneden. Et skab på 137 kWh bruger godt 11. Du regner prisen ud ved at gange med den pris pr. kWh, der står på din elregning. Prisen ændrer sig, så der er ingen grund til at lære et tal udenad. Brug regnestykket, når du køber, og igen, hvis du får en ny elaftale.

Skabet kører hele døgnet, hele året. Det er derfor, at forskellen på 79 og 137 kWh kan mærkes over mange år, selv om den ikke ser stor ud i en enkelt måned. Samtidig skal du regne med, at et skab, der står i et varmt rum, arbejder mere end det tal, der står på mærket. Mærkets tal passer til en bestemt rumtemperatur. Står skabet ved siden af ovnen, bruger det mere.

Mærket angiver støj i dB(A) og en støjklasse. På produktsiderne for kompressorskabene her står 38 til 39 dB, og for de termoelektriske 26 til 35 dB. Tallene kan ikke sammenlignes direkte mellem to producenter, medmindre de er målt på samme måde. Brug dem til at sortere. Et skab på 26 dB er hørbart i en stille stue om natten, men kun lige. Et på 39 dB kan godt høres fra sofaen, hvis der ikke er anden lyd.

Guiden om støj, energi og vedligehold går dybere ned i, hvad decibeltallene betyder, og hvordan du holder skabet stille over årene. Skal skabet stå i et soveværelse eller en åben stue, så læg støjen over strømmen i rækkefølge.

Mange går ud fra, at et skab uden kompressor bruger mindst strøm. Tallene fra produktsiderne siger noget andet. Et termoelektrisk skab til otte flasker har et forbrug på 75 kWh om året og klasse E. Et termoelektrisk skab til fjorten flasker er på 100 kWh og klasse G. Et kompressorskab til 24 flasker ligger på 79 kWh. Pr. flaske er kompressorskabet altså billigere, og det kan holde kolde temperaturer, som det termoelektriske ikke kan i et varmt rum.

Det termoelektriske skab vinder på støj og på, at det ikke ryster. Det taber, når rummet er varmt, og når der skal være mange flasker. Se guiden om termoelektrisk og kompressor for de to teknikker side om side.

Mærket opgiver, hvor mange standardflasker skabet kan rumme. Det er de slanke Bordeaux-flasker, som alle producenter regner med. En flaske fra Bourgogne eller en champagneflaske er bredere og fylder mere på hylden. Har du mange af dem, rummer skabet færre, end der står på mærket. Det betyder også, at kWh pr. flaske i tabellen ovenfor er bedst-muligt. Drikker du meget champagne, så regn med færre flasker, og regn kWh pr. flaske om med det tal.

Hvor mange flasker du faktisk kan få ind, afhænger af, hvilke flasker du har. Guiden om flaskeformer i vinkøleskab viser, hvor meget plads de forskellige typer tager.

Når du har to skabe, du overvejer, så gør det her. Find kWh om året på begge. Del med antallet af flasker. Se klassen kun som et tegn på, hvor langt skabet er fra toppen. Læg dB ved siden af, og spørg dig selv, hvor skabet skal stå. Så har du de tre tal, der betyder noget, og du undgår at betale mere for et bogstav, end det er værd.

Husk, at et nyt skab er lettere at holde sparsomt, hvis du holder det rent. Et støvet gitter bag på skabet øger forbruget. Guiden om rengøring og afrimning viser, hvordan du gør det på ti minutter to gange om året.

Hvilken klasse og hvilket kWh-tal står der på mærket? Hvor mange standardflasker er tallet regnet for? Hvilken klimaklasse har skabet, og passer den til rummet? Hvor mange dB er der opgivet? Fire spørgsmål, og alle svar står på produktsiden eller i databladet. Kan forhandleren ikke svare, er det et tegn på, at du skal kigge andre steder.

Læg svarene ved siden af hinanden for to eller tre skabe, og vælg det, hvor tallene passer til dit rum og din samling. Et skab i et forkert rum bruger mere strøm end mærket lover.