Rosévin: vælg, server og gem den rigtigt

Rosé er hverken en blanding af rød og hvid vin eller en egen drue. Vinen laves som regel af blå druer, altså de samme druer, der bruges til rødvin. Forskellen ligger i, hvor længe mosten får lov at ligge sammen med druernes skind. Det er kun skindet, der indeholder farve, så få timer giver lyserød, og flere timer giver dybere pink.

Systembolaget skriver, at der ikke findes særlige rosédruer, og at stort set alle druesorter kan bruges. Alligevel er nogle druer blevet knyttet til stilen. I Provence bruges Tibouren næsten kun til rosé, mens Syrah, Cabernet Sauvignon og Grenache er almindelige i rosévine fra mange egne. Det forklarer, hvorfor to rosévine kan smage helt forskelligt, selvom de ser ens ud i glasset.

Blandinger af rød og hvid er som hovedregel ikke tilladt i EU. Undtagelsen er champagne rosé, hvor en lille mængde rødvin kan blandes i hvidvinen.

Der er tre almindelige veje til en rosévin. Den første er direkte presning, hvor druerne presses langsomt uden forudgående ligge-tid, og skindet kun giver en let farve fra sig. Det giver de lyseste vine, og de allerlyseste kaldes vin gris. Den anden er kort skindkontakt, hvor de knuste druer ligger sammen med mosten i en periode, før de presses. Vins de Provence opgiver, at mosten typisk ligger i to til tyve timer ved 16 til 20 grader, før skindet fjernes. Mange lyse rosévine fra Provence er lavet sådan.

Den tredje vej hedder saignée, som betyder at tappe af. Her trækkes en del af saften fra en tank med blå druer efter kort tid og gæres for sig som rosé, mens resten af tanken bliver til en mere koncentreret rødvin. Vins de Provence nævner, at det typisk er fem til femten procent af saften, og at metoden især bruges uden for Provence.

Efter pressen gæres rosé som hvidvin, ved omkring 15 til 20 grader i tanke og som regel uden egetræsfade. Den kølige gæring tager længere tid end for rødvin og bevarer frugt og friskhed. Det er også grunden til, at rosé normalt tappes tidligt og er beregnet til at blive drukket ung.

Provence i Sydfrankrig er det mest kendte rosé-område, og stilen er lys, tør og elegant. By Ott fra Domaines Ott er et eksempel på klassikeren. Ifølge butikkens beskrivelse består vinen af Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre, og druerne ligger i tank natten over, før skind og kerner skilles fra. Gæringen foregår i ståltanke, og vinen blandes efter gæringen. Det er en stil, der passer til alt fra aperitif til fisk og salat.

Navarra i Spanien er kendt for en mørkere og mere frugtig stil. Rosado Lágrima fra Bodegas Ochoa har navn efter metoden: Lágrima betyder tåre, og kun den fritløbende most bruges, uden at druerne presses. Det giver ifølge beskrivelsen en renere og mere delikat vin, og hovedparten er Garnacha-druen. Spanske rosévine er ofte dybere i farven, men friske i smagen, og det viser, at farven ikke afgør, hvor kraftig vinen er.

Så findes der rosé lavet af druer, man normalt forbinder med rødvin. Nobu 1830 er lavet af 100 procent Merlot, høstet tidligt og med begrænset skindkontakt, så vinen får Merlots bløde frugt, men en frisk syre. Alkoholprocenten er 12,5. Lær mere om druerne i guiden om vindruer og stilarter, så du kan genkende dem på etiketten.

Mange tror, at mørk rosé er sød, og at lys rosé er tør. Det passer ikke altid. Systembolaget skriver, at farven ikke er et pålideligt tegn på hverken sødme, fylde eller struktur, og at der findes mørke spanske rosévine med frisk og blød smag og lyse italienske rosévine med fast struktur. Farven fortæller mest om, hvor længe skindet har været med, og hvilken drue der er brugt.

Se i stedet på etiketten og beskrivelsen. Står der tør, brut eller trocken, er vinen ikke sød. Står der halvtør eller demi-sec, er der mere restsukker. Beskriver forhandleren vinen med ord som sprød, frisk og mineralsk, kan du regne med en tør vin. Alkoholprocenten giver også et fingerpeg om fylden.

Rosé hører til de vine, der smager bedst kolde, men ikke iskolde. Guiden om serveringstemperatur for vin angiver otte til ti grader for let hvidvin og rosé. Ved den temperatur står frugten klart frem, og syren virker frisk. Er rosén meget kold, bliver duften lukket, og smagen flad. Er den for varm, virker den tung og sødlig.

Tag flasken ud af køleskabet eller vinkøleskabet en lille halv time, før du skal skænke, hvis den har stået koldere end otte grader. Hold den i en spand med koldt vand og lidt is, hvis den skal holdes kold i sommervarmen. Fyld glasset halvt, så du kan skænke oftere, og vinen i glasset ikke bliver varm, før den er drukket. En fyldig rosé som en Garnacha fra Navarra tåler lidt højere temperatur end en lys Provence-rosé.

Rosé fylder ikke mere end anden vin, men den stiller andre krav til temperaturen end rødvin. Gerard Bertrand, en sydfransk producent, anbefaler en opbevaring mellem otte og tolv grader, med otte til ti grader til de lette rosévine og ti til tolv grader til de mere fyldige. Et vinkøleskab med én zone kan sættes til ti grader og dække både opbevaring og servering af de fleste rosévine.

Har du et almindeligt køleskab, er det ofte for koldt til længere tids opbevaring, og producenten påpeger, at temperaturen ikke bør falde under otte grader. Et vinkøleskab giver dig en stabil temperatur uden udsving, og det er netop svingninger, der belaster en vin mere end en jævn lav temperatur. Vil du have både rosé og rødvin i samme skab, er et skab med to zoner en overvejelse værd.

Mørke er vigtigt. Producenten anbefaler at holde flasker væk fra lys, især direkte sollys, og at holde fugtigheden omkring 70 procent. Har flasken en rigtig kork, bør den ligge ned, så korken holder sig fugtig. Har den skruelåg, kan den stå op. Se guiden om liggende og stående vin for forskellen. Sæt de flasker, du skal drikke først, forrest, så du ikke åbner døren længere end nødvendigt.

Rosé er som regel beregnet til at blive drukket ung. Gerard Bertrand angiver, at en uåbnet rosé typisk holder et til tre år afhængigt af vinen, og at kun de mest prestigefyldte vine kan modne fem til otte år. Det er et andet billede end rødvin, hvor mange vine forbedres med årene. Køb derfor rosé til den sæson, du skal bruge den, og drik den, mens frugten er frisk.

Se på årgangen, når du køber. En rosé fra seneste årgang er næsten altid et sikkert valg. Har du en flaske, der er blevet et par år gammel, så smag den først, og drik den, hvis den stadig virker frisk og frugtig. Mister den frugten og virker flad eller kedelig, har den passeret sit højdepunkt. Det er ikke farligt, bare mindre lækkert.

Åbnet rosé holder sig i køleskabet. Guiden om åbnet vin og holdbarhed giver fem til syv dage med en prop, hvor boblerne kun holder en til tre dage. Sæt proppen i straks efter skænkning, og stil flasken køligt og mørkt. Rosé, der har stået åben en uge, er bedst brugt i madlavning eller til en spritzer.

Rosé er en alsidig madvin, fordi den ligger midt mellem hvid og rød. Lette og tørre rosévine passer til salat, fisk, skaldyr og grøntsagsretter. De lidt mere fyldige passer til grillmad, kylling, pølser og tapas. Butikkens beskrivelse af Nobu 1830 nævner asiatisk inspirerede retter, sushi, lette tapas og grillet kylling, og det er en god pejling for de frugtige rosévine.

Prøv rosé til retter, hvor hvidvin er for let, og rødvin er for tung. Det gælder især sommermad som lune kartofler, grillet laks og salater med gedeost. Rosé fra Provence er klassikeren til middelhavsretter med tomat, hvidløg og urter. Har du lyst til at gå dybere ind i emnet, kan du læse guiden om vin og mad.

Start med at beslutte, hvad vinen skal bruges til. Skal den drikkes alene i solen, er en frisk og lys rosé et godt valg. Skal den til mad, så tænk på maden først. Vil du gerne have en vin med lidt mere krop, så vælg en rosé af Garnacha eller Merlot. Vil du have noget let og elegant, så kig mod Provence.

Køb to eller tre forskellige flasker, og smag dem side om side. Skriv ned, hvad du kunne lide, og gem noterne til næste gang. På den måde lærer du hurtigt din egen smag at kende, og du slipper for at gætte ved hylden.

Husk, at rosé ikke er forbeholdt sommeren. Frisk rosé passer også til efterårets og vinterens lette retter, og en flaske i vinkøleskabet er klar, når gæsterne kommer. Med en stabil temperatur og mørke holder flasken sig frisk, indtil du skal bruge den.