De vigtigste vindruer og hvad de smager af

Druen er ligesom grundopskriften i en vin. Den bestemmer, om vinen er frisk eller fyldig, let eller kraftig, frugtig eller krydret. Det er derfor, mange etiketter skriver druen tydeligt, og derfor, du får meget ud af at kende nogle få. Når du kender druens typiske smag, kan du gætte på, hvad en ukendt flaske smager af, og du kan vælge vin i en butik uden at spørge om hjælp hver gang.

Men druen er ikke det hele. Klima, jord, producent og årgang spiller også ind. En Chardonnay fra et køligt område smager anderledes end en fra et varmt. Kend druerne som en retning, ikke som en facitliste. Læs guiden om vinetiketten for at se, hvor du finder oplysningerne.

Riesling er en hvid drue, der er kendt for sin friskhed og sin duft. Den dyrkes i blandt andet Tyskland og Alsace i Frankrig. Vinene kan være tørre eller søde, så læs etiketten, hvis du vil have en bestemt stil. Rieslinger er populære, fordi de passer til mange slags mad.

Riesling passer godt til skaldyr, fisk og krydret mad. En enkel tysk Riesling som Das Ist Riesling koster 69 kr. hos DH Wines, og en Riesling fra Alsace af Hubert Beck koster 125 kr. Smag dem ved siden af hinanden, så mærker du, hvordan området påvirker vinen.

Sauvignon Blanc er en hvid drue med en frisk og ofte græsset eller citrusagtig duft. Den dyrkes i mange lande, og stilen varierer fra land til land. Vinene er som regel tørre og friske, og de passer til fisk, salat og gedeost.

Rustenberg Sauvignon Blanc fra Sydafrika koster 149 kr. hos DH Wines. Den er en god vin at starte med, hvis du vil lære druen at kende. Server den kold, og tag den ikke ud af skabet for tidligt.

Chardonnay er en hvid drue, der kan give meget forskellige vine. Den kan være frisk og mineralsk, eller rund og fyldig, hvis den har ligget på fad. Det er en af de mest dyrkede druer i verden, og den bruges også i mousserende vin.

Fordi stilen varierer så meget, må du læse beskrivelsen og lære producenten at kende. Chardonnay fra kølige områder er ofte friskere, og fra varme områder ofte mere fyldig. Den passer til fisk, kylling og cremede retter. Server den ikke for kold, for så mister den smag.

Pinot Noir er en let rød drue med lys farve og duft af røde bær. Den er kendt fra Bourgogne i Frankrig og dyrkes i mange andre lande. Den har ofte blød struktur og passer til både kød og fisk, som laks.

Pinot Noir er også en vigtig drue i champagne og andre mousserende vine. Den skal ikke serveres for varm. En let afkøling kan gøre den friskere. Se guiden om serveringstemperatur for graderne.

Cabernet Sauvignon er en kraftig rød drue med mørk frugt og meget struktur. Den er kendt fra Bordeaux og dyrkes i hele verden. Den passer til kraftigt kød og lagret ost, og den kan ligge i mange år. Læs guiden om vine, der kan lagres.

Merlot er blødere og mere rund, og den blandes ofte med Cabernet. Den er nem at drikke og passer til mange retter. Mange flasker fra Bordeaux er blandinger, så druen står ikke altid på etiketten.

Syrah, som i Australien kaldes Shiraz, er en mørk drue med krydret og peberagtig smag. Den dyrkes i blandt andet Rhône i Frankrig og Australien. Vinene er ofte fyldige og passer til grillmad og kød.

Grenache giver varme og frugtige vine med lidt sødme. Den bruges ofte i blandinger i Sydfrankrig og Spanien. Begge druer trives i varmt klima, og vinene er ofte kraftigere i alkohol end dem fra køligere områder.

Italien og Spanien har mange egne druer. Sangiovese er Toscanas vigtigste røde drue og bruges i Chianti. Nebbiolo bruges i Barolo i Piemonte. Tempranillo er Spaniens vigtigste røde drue og bruges i Rioja.

Disse druer står ikke altid på etiketten, fordi området ofte er vigtigere end druen. Lær områderne at kende, så får du et fingerpeg om stilen. Her har du glæde af at spørge forhandleren eller læse bagsiden af flasken.

Farven kommer af, om skallerne er med i gæringen. Rødvin gæres med skaller, og det giver farve og garvesyre. Hvidvin gæres uden skaller. Rosé får lov til at have skallerne med en kort tid, og i guiden om rosévin kan du læse, hvordan det påvirker stilen. Så farven siger noget om, hvordan vinen er lavet.

Farven siger også noget om, hvordan vinen skal serveres og opbevares. Hvidvin og rosé drikkes koldt, rødvin lidt varmere. Har du et skab med to zoner, kan du have begge dele ved den rigtige temperatur.

Den bedste måde at lære druer at kende på er at smage dem. Køb to forskellige hvidvine og to forskellige rødvine, og smag dem side om side. Skriv ned, hvad du synes. Over tid finder du ud af, hvilke druer du kan lide. Læs guiden om vinsmagning derhjemme.

Det er også en god idé at smage den samme drue fra forskellige lande. Så mærker du forskellen mellem for eksempel en tysk og en fransk Riesling. Det er sådan, du lærer området at kende.

Mange kombinationer er opstået, fordi vin og mad er vokset op sammen. Frisk hvidvin til fisk. Kraftig rødvin til kød. Du kan bruge druen som udgangspunkt, men smag på vinen, før du bestemmer. Læs guiden om vin og mad.

Eksperimenter gerne, og lad være med at tage reglerne for alvorligt. Det er sådan, du finder dine egne favoritter. En uventet kombination kan blive en god oplevelse, og hvis den ikke gør, har du lært noget.

Samme drue smager forskelligt, alt efter hvor den vokser. I kølige områder bliver druerne mindre modne, og vinen bliver friskere og lettere med mere syre. I varme områder bliver druerne mere modne, og vinen bliver fyldigere med mere frugt og ofte mere alkohol.

Det er derfor, en tysk Riesling smager anderledes end en fra et varmere område. Når du smager, så læg mærke til, om vinen virker frisk og spinkel eller varm og rund. Det fortæller dig noget om, hvor druen er vokset, også uden at kigge på etiketten.

Mange vine er lavet af flere druer. En cuvée er en blanding, hvor producenten sammensætter druerne for at få den smag, de ønsker. Bordeaux er et klassisk eksempel, hvor Cabernet Sauvignon og Merlot ofte blandes. Mousserende vin laves også ofte af flere druer.

Står der ingen drue på etiketten, er det ofte en blanding. Det er ikke dårligere, bare anderledes. Mange af verdens bedste vine er blandinger. Kig på bagsiden eller på producentens hjemmeside, hvis du vil vide, hvad der er i flasken.

De fleste vine opbevares på samme måde, men druerne har forskellige behov for tid. Friske hvide druer som Riesling og Sauvignon Blanc drikkes oftest unge, mens kraftige røde som Cabernet og Syrah kan gemmes længere. Der er undtagelser, for eksempel lagrede Rieslinger fra gode producenter.

Brug druen som en pejling og spørg forhandleren, hvis du vil gemme en bestemt flaske. Skriv drikkevinduet på din liste, så du ved, hvornår den bør åbnes. Det gør det lettere at holde styr på, hvad der skal drikkes først.

Når du kender de store druer, kan du udvide med nogle mindre kendte. Grüner Veltliner fra Østrig, Albariño fra Spanien og Pinotage fra Sydafrika er eksempler. Nogle af dem kan du finde hos nettets vinhandlere til rimelige priser.

Prøv en ny drue en gang imellem. Du ved aldrig, hvornår du finder din nye favorit. Notér, hvad du synes, og gem navnet på producenten. Så kan du købe flere, hvis den falder i din smag.